
MSV601
Hjem & have
6m+
14.8 m2
8 Brugere

En gennemtænkt legeplads til institutioner er langt mere end blot et sted, hvor børn får brændt energi, det er også et rum til læring, hvor de udvikler færdigheder, som de tager med sig resten af livet. Legen hjælper altså ikke kun børnene til at øve motorik og selvhjulpenhed, men det er her de første venskaber dannes på både børnehaven og vuggestuens legeplads, som danner rammen om hverdagens store og små milepæle.
Ved at fokusere på sanserige materialer og sociale mødesteder skaber I en legeplads til vuggestue og børnehave, der understøtter hvert barns unikke udviklingsrejse både fysisk og følelsesmæssigt med øget tryghed, nysgerrighed og lyst til at lære.
Se vores mest efterspurgte udstyr til vuggestue- og børnehavelegeplads, eller find hele vores sortimentet i kataloget herunder.

MSV601
6m+
14.8 m2
8 Brugere

NRO509
2+ år
27.5 m2
21 Brugere

NRO613
1+ år
14.9 m2
6 Brugere

PCM003322
1+ år
17.8 m2
10 Brugere
Alle løsninger samlet ét sted

En legeplads til vuggestue og børnehave skaber leg og glæde samt konkret værdi til jeres institution, der understøtter det daglige pædagogiske arbejde.
Børn lærer at lytte, vente på tur og følge fælles rammer, hvilket er kompetencer, der styrker både samspillet i legen og overgangen til samling og indendørs aktiviteter.
Leg understøtter struktur og trygge overgange i hverdagen. Børnene bliver bedre til at skifte mellem aktiviteter og navigere i dagens rytme, der er en vigtig færdighed i hverdagen både i vuggestue og børnehave.
Når børn bruger kroppen udendørs, øges deres koncentration og læringsparathed. De vender tilbage fra legen med ro, fokus og fornyet energi til at lytte, deltage og lære.
Forældre oplever deres børn udvikle sig og indgå i nye fællesskaber mens de trives i legen. Dette er noget der styrker tilliden til institutionen og det pædagogiske miljø.
Uanset om I har et mindre eller større uderum, kan er skabes en ideel legeplads tilpasset til jer.

1. Vælg faldunderlag med omtanke
Faldunderlag kan udgøre en væsentlig del af budgettet til en legeplads til institutioner, men der findes økonomiske løsninger, som stadig lever op til gældende sikkerhedsstandarder. Sand er en prisvenlig løsning, der er nem at etablere og giver en blød landing ved fald. Samtidig fungerer sand som et sansestimulerende legemateriale og skaber ekstra legeværdi i både vuggestue og børnehave. Sand kræver løbende vedligeholdelse, men besparelsen kan ofte opveje driftsomkostningerne.
Hvis tilgængelighed er vigtig, behøver hele legepladsen ikke dækkes af gummi. Skab i stedet inkluderende adgang via ramper eller stabile stiforløb, der forbinder legezoner, så børn med forskellige mobilitetsbehov kan deltage på lige vilkår, samtidig med at I anvender ressourcerne strategisk.

2. Prioritér høj legeværdi
I stedet for at vælge flere enkeltstående redskaber kan I samle funktionerne i én samlet løsning med mange aktiviteter, og aktivere mange børn på én gang. Ved at vælge aktiviteter i jordniveau og med mange adgangsmuligheder skaber I en mere inkluderende børnehave- eller vuggestue legeplads, hvor flere kan deltage samtidig. Det giver høj legeværdi på mindre plads, og reducerer både omkostninger og arealbehov.
En engagerende legeplads til institutioner behøver ikke være stor for at gøre en forskel. En alsidig løsning kombineret med kreativ planlægning kan skabe et levende og udviklende uderum, hvor løse materialer som spande, bolde og stof stimulerer fantasi og samarbejde med minimale omkostninger. Også naturlige elementer som træstammer og sten kan integreres og give børnene mulighed for at klatre, balancere og udforske.

3. Tænk i langsigtede besparelser
Anlæg, installation og vedligeholdelse kan udgøre en betydelig del af budgettet for en legeplads til institutioner, og med gennemtænkt planlægning og bevidste valg kan I reducere de samlede omkostninger over tid.
Vælg eksempelvis beplantning og materialer med lavt vedligeholdelsesbehov, som bunddække eller robuste, hjemmehørende planter, for at minimere udgifter til vanding og pleje. Overvej også, om installationen af jeres børnehave legeplads eller vuggestue legeplads skal udføres professionelt, eller om den kan etableres efter de medfølgende monteringsvejledninger.
Ved at uddanne personalet i løbende visuel inspektion af udstyret kan mindre slitage opdages i tide, hvilket forebygger større reparationer og forlænger levetiden på legepladsen.
Forskningsbaserede løsninger til alle klimaer og kulturer
Med mere end 50 års erfaring i over 90 lande udvikler vi legeplads til institutioner, der lever op til verdens strengeste sikkerhedsstandarder, herunder EN 1176 og ASTM. Hver legeplads er forankret i viden fra KOMPAN Play Institute, som er vores dedikerede forskningscenter, der undersøger, hvordan specifikke legebevægelser påvirker børns fysiske, kognitive, sociale og emotionelle udvikling i de tidlige år.
Ved at kombinere legeforskning med , - hvor vi anvender genanvendt havplast og bæredygtigt certificeret træ - skaber vi højtydende legepladsmiljøer med lav totaløkonomi og maksimal legeværdi for den næste generation.
Det er engagerende, og eleverne er begejstrede, så de har lyst til at være udenfor i al slags vejr.
Rebecca Payne, skoleleder - Boothville Primary School
Børn udvikler sig gennem leg, hvor legepladser til institutioner spiller en afgørende rolle, fordi de skaber trygge rammer for bevægelse, sociale relationer og følelsesmæssig regulering. På en gennemtænkt børnehave- eller vuggestue legeplads får børn mulighed for at udforske deres krop, styrke motorikken og indgå i fællesskaber.
Motorisk selvtillid Lave klatreudfordringer, balancebomme og trædesten hjælper børn i vuggestue og børnehave med at lære deres krop at kende i rummet. Det styrker koordinationen og giver mod til at prøve nye fysiske udfordringer.
Mod i trygge rammer På en gennemtænkt børnehave legeplads eller vuggestue legeplads lærer børn at vurdere små risici, som at klatre op på en lav platform i sikre omgivelser. Det udvikler selvstændighed og robusthed.
Samarbejde i legen Børn bevæger sig fra parallelleg til fælles lege. Når de skiftes på en redegynge eller bygger sandslotte sammen, øver de turtagning, forhandling og samarbejde.
Empati og venskaber Fælles legeredskaber som rutsjebaner og vippeudstyr giver naturlige situationer, hvor børn lærer at tage hensyn, vente på tur og hjælpe hinanden.
Følelsesmæssig regulering Udendørs leg giver plads til store følelser, f.eks. løb, hop og sansende aktiviteter som at grave i sand hjælper børn med at bearbejde både frustration og begejstring.
Fri og undersøgende leg Løse materialer som grene, bolde og stof i trygge rammer giver børn mulighed for selv at skabe legen. Det styrker kreativitet, fantasi og evnen til at tilpasse sig.
Sådan kommer du i gang
Til de yngste børn er sand en af de mest anvendte og budgetvenlige løsninger. Det er et blødt og let etablerbart materiale, som samtidig fungerer som sansestimulerende legemiljø. Sand kræver dog løbende vedligeholdelse i form af rivning og opfyldning for at forblive jævnt og sikkert.
Ønsker I et underlag med høj komfort og tilgængelighed, er helstøbt gummi et oplagt valg. Det giver effektiv stødabsorbering, er kørestolsvenligt og kræver minimal vedligeholdelse, men er også den mest omkostningstunge løsning.
Det er ikke nødvendigt at dække hele legepladsen med gummi. Ved at prioritere områder med høj aktivitet eller øget faldrisiko (f.eks. under klatreelementer og rutsjebaner) og kombinere med sand i øvrige zoner, kan I skabe en sikker og økonomisk balanceret løsning.
Når I designer til både vuggestue- og børnehavebørn, handler det om at skabe tydelige, alderssvarende valgmuligheder i ét samlet og trygt miljø. På den måde kan hvert barn finde det rette niveau af udfordring, sanseindtryk og socialt samspil.
Opdel i zoner efter færdighedsniveau: Inddel legepladsen i tydelige områder for rolig sanseleg, grovmotorisk aktivitet, rutsje- og klatreleg samt rolle- og fællesleg. Skift i belægning, farver eller materialer kan markere overgange og gøre det lettere at orientere sig.
Skab gode adgangsforhold: De yngste børn har ofte brug for tæt voksenstøtte, sørg derfor for tilstrækkelig plads til, at flere voksne kan bevæge sig rundt i områderne. Tænk også i gode sigtelinjer, så personalet kan bevare overblik fra centrale opholdspunkter.
Prioritér leg i jordniveau: Gode legeoplevelser i jordhøjde gør det let for de yngste - og for børn med nedsat mobilitet - at deltage. Supplér med gradvist udfordrende elementer i lav højde, ramper eller små platforme til dem, der er klar til at klatre.
Skab sanselig variation: Inddrag taktile, visuelle og auditive elementer som musikpaneler, strukturerede overflader samt sand- og vandleg. Sanselig variation øger fordybelse og legens varighed – særligt hos de yngste børn.
Fra småbørn til teenagere og unge skaber vi skolegårde og udendørs områder, der passer til alle aldersniveauer og evner i løbet af skoleårene.