KOMPAN bringer legen ind på Mary Elizabeths Hospital

De viste visualiseringer stammer fra vinderforslaget og danner grundlag for den videre proces. Over de næste seks måneder detailprojekteres løsningerne i tæt samarbejde mellem KOMPAN og MARYs designteam.
Hero Image
Rezised Minibyen 1000x1000px.

Leg som et åndehul midt i behandlingen

Af Maja Marie de Bretteville, landskabsarkitekt, KOMPAN

Når Mary Elizabeths Hospital (MARYS) åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. I KOMPAN har vi vundet udbuddet om at færdigudvikle tre indendørs legepladser i tæt samarbejde med MARYS´ designteam.

Udbuddet er gennemført af Region Hovedstaden, som inviterede fem virksomheder til at byde ind på konceptuelle legepladser med plads til bevægelse, kreativitet og tumlen samtidig med, at de skulle fungere som frirum midt i en sårbar hverdag. Vores vinderforslag tager afsæt i tre stærke koncepter og rumlige skitser, udviklet over en årrække af MARYS´ designteam. Nu indleder vi et halvt års tæt samarbejde om at detailprojektere og kvalificere løsningerne.

"For mig er det en stor ære at få lov til at skabe legepladser til indlagte børn. Vi arbejder både med små, overraskende elementer, ‘easter eggs’, der kan skabe magiske øjeblikke, og med tydelige zoner, der tager hensyn til patienter, søskende og forældre. Legen skal kunne favne mange behov på én gang."
test dk usp
Maja Marie de Bretteville

Maja Marie de Bretteville

Landskabsarkitekt, KOMPAN

test dk usp
Rezised Polarcirklen 1000x1000px.

At kvalitet er vægtet højere end pris i udbuddet, giver os mulighed for at arbejde i dybden med materialer, sanselighed og funktion. Det er afgørende, når ambitionen er at skabe et banebrydende hospital, hvor de fysiske rammer understøtter både behandling, trivsel og familieliv.

Børn lever og lærer gennem leg, også når de er indlagt. De indendørs legepladser skal være med til at sikre, at udvikling, fantasi og bevægelse fortsat har plads i hverdagen på hospitalet.

Legepladserne forventes at stå klar i slutningen af 2027, når MARYS åbner for patienter fra hele Danmark samt Grønland og Færøerne. Hospitalet er etableret i et partnerskab mellem Rigshospitalet, Region Hovedstaden og Ole Kirk’s Fond med ambitionen om at skabe et banebrydende og samtidig trygt hospital for børn, unge, gravide og deres familier.

Hvad sker der i legens verden?

Vær den første til at få besked om de nyeste legeredskaber, kataloger, indsigter og inspiration. Udfyld felterne, så er du klar.