reference

Inkluderende design og lavere klimaaftryk i Stratford Park

Hero Image

Detaljer om referencen

Beliggenhed

Storbritannien

Kunde

Stroud

Aldersgruppe

0-8 år

Antal brugere

90+

"Stroud erklærede klimaundtagelsestilstand, fordi der er en klimakrise. Det har der været i mange år, og som offentlig myndighed mener vi, at det er vores ansvar at gå forrest. Vi arbejder ud fra tre principper: at være et godt eksempel, at muliggøre forandringer og at opmuntre til de ændringer, vi mener, verden har brug for. Bæredygtighed og reduktion af vores miljøpåvirkning er helt centrale for Stroud District Council. Derfor arbejder vi løbende på at reducere vores klimaaftryk og CO2-udledning, fremme bæredygtige løsninger og bevæge os i retning af en cirkulær økonomi. For os er det enkelt: jo flere genanvendte og genbrugte materialer, jo lavere klimaaftryk."

Martin Brown, byrådsmedlem

Forperson for udvalget for borgerservice og tilladelser i Stroud District Council Byrådsmedlem for De Grønne med ansvar for Bisley

Omtanke til miljøet og legeværdien

Stroud District Council havde en klar ambition: at skabe en legeplads, der er tilgængelig for alle, tilbyder høj legeværdi og giver familier lyst til at blive længere. Samtidig var stærke miljøhensyn et centralt krav i udbuddet.

Som en af de første kommuner i Storbritannien erklærede Stroud klimaundtagelsestilstand i 2019. Med målet om CO2-neutralitet i 2030 blev der stillet skarpe krav til materialevalg og klimaaftryk. Derfor blev løsningen designet med genanvendte materialer, herunder plast fra havaffald og genbrugte tekstiler.

Legepladsens omdrejningspunkt er den inkluderende Pathfinder-legeenhed. Med en bred rampe og aktiviteter i jordniveau får flere børn mulighed for at være med i legen. Interaktive og sanselige legepaneler inviterer til fordybelse, mens elementer som den lille edderkoppegynge med inklusivt sæde, legehus, ponyvippen, drejekar og dobbelt bilen udvider legeoplevelsen for de yngste.

Faldunderlaget er KOMPANs SneakerGrind, fremstillet af 100 % genanvendt gummi, hvoraf 20 % kommer fra brugte skosåler. Underlaget er designet med naturgrafik og legeelementer, som understøtter både leg og læring.

Legepladsen er blevet taget rigtig godt imod. Den skaber liv i parken og giver familier en ekstra grund til at blive længere. Forældre oplever, at der er bedre rammer for både leg og ophold, med mulighed for at samles og bruge områdets faciliteter, mens børnene leger.

Projektet viser, hvordan bæredygtighed, inklusion og høj legeværdi kan gå hånd i hånd. Det er vi stolte af at have bidraget til i samarbejde med Stroud District Council.

Nomineret projekt

Nomineret projekt

Legepladsen blev nomineret til Major Project of the Year ved National Sustainability Awards 2025.

Nomineringen er en anerkendelse af en løsning, hvor materialer med omtanke, inkluderende design og høj legeværdi er tænkt sammen fra start. Den understreger KOMPANs arbejde med at udvikle løsninger, der gør en reel forskel, både for brugerne og for miljøet.

“Legepladsen er virkelig vellykket, og jeg er især begejstret for farverne og den energi, den bringer ind i området. Det er en fornøjelse at se børnene bruge den, og vi har fået meget positiv feedback fra familier, også fra forældre til børn med handicap, som fortæller, hvor meget deres børn har fået ud af oplevelsen.Den giver endnu en god grund for familier til at besøge Stratford Park i Stroud og blive lidt længere."

Catherine Braun, byrådsmedlem

Næstformand i Stroud District Council, byrådsmedlem for De Grønne for Wotton-under-Edge

Fysiske evner

Fysiske evner

Glæden ved bevægelse: motorik, muskler, cardio og knogletæthed

Kognitive evner

Kognitive evner

Glæde ved at lære: nysgerrighed, forståelse for og viden om verden

Social-emotionelle evner

Social-emotionelle evner

Glæde ved at være sammen: samarbejde, tolerance og følelse af at høre til

Kreative evner

Kreative evner

Glæde ved at skabe: samskabelse og eksperimentering med materialer

Udforsk standardprodukter, der er identiske eller ligner dem, der findes på denne plads.

Produkter på denne plads

Vil du vide mere om referencer som denne?

Udfyld dine kontaktoplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Klik for at aktivere kortet

og find en KOMPAN-plads nær dig

Vil du se flere referencer som denne?