KOMPAN

Legende let træning med X-ERCISE

X-ERCISE er moderne udendørs fitnessredskaber, som står til fri og gratis afbenyttelse når du har lyst til at træne. F.eks. i parken, på stranden, i boligområdet, på campingpladsen eller andre steder i byrummet.

Det gør X-ERCISE til et attraktivt alternativ til overfyldte indendørs fitnesscentre, hvor du er afhængig af fastlagte hold, bindingsperioder for medlemskab, lukketider m.m.



X-ERCISE adskiller sig fra øvrige produkter på markedet på nogle afgørende punkter.

Testet og godkendt af TÜV
X-ERCISE er de første udendørs fitnessredskaber som er godkendt til installation ved siden af legeredskaber til børn. En af verdens førende test-, evaluerings- og certificeringsorganisationer, TÜV Product Service GmbH, har testet og godkendt X-ERCISE redskaberne i henhold til test protokol 55012, som er specielt formuleret for fitnessudstyr installeret i det offentlige rum. Test protokollen er dels baseret på EN 1176, som vi kender som standarden for legepladser og dels EN 957, som er standarden for indendørs fitnessudstyr.

Vejledning til korrekt brug
Alle X-ERCISE redskaber har et skilt som viser hvordan du skal anvende redskabet og hvilke muskelgrupper du træner. Det sikrer at du træner korrekt på det enkelte redskab og får det optimale resultat af din træning. Hvad der er mindst lige så vigtigt, så sender det også et klart signal om, at dette ikke er legeredskaber.

Udviklet i samarbejde med eksperter
Redskaberne i X-ERCISE serien er udviklet og afprøvet i samarbejde med eksperter indenfor fitnesstræning. Emil Verbovski har 25 års erfaring indenfor undervisning i fysisk træning og har arbejdet som fitnessinstruktør de sidste 16 år. Han anbefaler X-ERCISE som en del af den daglige træning og har været med til at beskrive udbyttet af træning på de enkelte X-ERCISE redskaber.


Socialt samvær mens du træner
X-ERCISE består af 8 enkeltstående redskaber som også tilbydes som stationer med 2 eller 3 forskellige redskaber. Så kan du tilrettelægge din træning sammen med en god ven eller veninde og I kan snakke sammen mens I træner.   


Stærke og modstandsdygtige materialer
KOMPAN har næsten 40 års erfaring med at designe og installere redskaber til det offentlige rum. Vi er kendt for, at stille høje krav til kvalitet og komfort og går aldrig på kompromis med sikkerheden. Med X-ERCISE er du således sikret fitnessredskaber af højeste kvalitet, som uden problemer kan klare intensiv brug og forskellige vejrforhold i en lang årrække.

Totalløsning til alle aldre
KOMPAN har et bredt sortiment af aktiviteter til børn og unge. Lige fra babygynger og vippedyr til multibaner og skateboardramper. X-ERCISE henvender sig til personer fra 15 år og opefter, så du får en totalløsning indenfor leg og aktivitet til alle aldersgrupper. Din lokale KOMPAN-konsulent hjælper dig med opmåling og indretning af området og installation af alle dine KOMPAN-redskaber. 

Vi vil meget gerne fortælle dig mere om X-ERCISE, så bestil vores katalog eller kontakt din lokale KOMPAN-konsulent.


Se X-ercise redskaber