Konstant nye udfordringer
Interview SFO-leder Herdis Binderup.
- Skolen er nybygget og vi skulle derfor starte helt fra bunden, da vi skulle anlægge legepladsen. Vi indhentede brochurer fra forskellige leverandører og valget faldt først og fremmest på KOMPAN pga. produktlinjen GALAXY, som passede godt sammen med skolens bygningsstil. Det ville f.eks. være forkert at vælge naturleg, da sådanne redskaber ikke ville harmonere med bygningerne. Vi var også begejstrede for det enkle farvevalg i GALAXY og det faktum, at vi har mulighed for løbende at bygge til legeredskaberne.
- Legepladsen er meget populær blandt vores elever. Vi har elever som endnu ikke tør at prøve kræfter med alle aktiviteterne på GALAXY-anlægget, men det betyder også, at der er nye udfordringer for dem i hvert eneste frikvarter. Det er for mig at se en vigtig forudsætning for en god legeplads, at der til stadighed er udfordringer for børnene.
- Vi havde et stort areal som vi gerne ville bruge til fodbold. I stedet for at lave én stor fodboldbane foreslog KOMPANs konsulent, at bygge 3 mindre baner, så der var mulighed for at have gang i flere kampe samtidig. Resultatet blev to traditionelle baner med fodboldmål samt en hockeybane i midten. Det fungerer rigtig godt og banerne er flittigt benyttet, også i weekenden hvor unge mennesker fra kollegiet ved siden af kommer og spiller fodbold. Vi har endvidere fået installeret porte i banerne, så de kan bruges som parkeringspladser når der er arrangementer på skolen.
|