KOMPAN

Lege sammen - alle sammen

Af Jeanette Fich Jespersen, cand.mag., leder af KOMPAN Play Institute

Alle børn har ret til at lege og lege sammen. Grundlæggende har alle børn de samme behov for at lege, men deres individuelle behov kan være forskellige. Nogle er tykke, andre tynde. Nogle er modige, andre forsigtige. Nogle børn er selvhjulpne, mens andre har brug for hjælp til at klare sig. Nogle børn har funktionsnedsættelser. I Danmark har vi har brug for en oplyst diskussion om inklusion af børn og voksne med funktionsnedsættelser på legepladsen.

I USA og Storbritannien er kommunernes park- og vejafdelinger eller børn- og ungeafdelinger både hjulpet af og underlagt retningslinier og love for tilgængelighed på legepladsen. Disse love kan give os et godt udgangspunkt for en dansk diskussion.

ADA - allround og fifty-fifty
Den amerikanske lov om tilgængelighed, ADA (Americans with Disabilities’ Act) har siden 2001 haft et afsnit om tilgængelige legepladser og legeredskaber. Udvalget, som rådgav kommitteen i Washington, bestod af handicapspecialister, men også af repræsentanter fra KOMPAN, fordi KOMPAN i mange år har designet med brugeren i centrum.

ADA beskriver, hvordan legepladsen bliver gjort tilgængelig for f.eks. kørestolsbrugere. Der er retningslinier for faldunderlaget, for adgangsruter og deres farbarhed. ADA stiller krav til legeredskaber og specificerer f.eks. bredde og højde på trapper, overgangsplatforme og ramper. ADA er bygget på et fifty-fifty princip. Hvis 50 % af f.eks. snurreaktiviteterne på en legeplads ikke er tilgængelige for børn med funktionsnedsættelser, så skal andre 50 % være tilgængelige.

DDA - fornuft og skøn
Den britiske DDA (Disability Discrimination Act), som trådte i kraft i oktober 2004, er skønbaseret. Her er en række retningslinier, som påpeger, at ændringer skal ske ”within reasonable measures”, efter et begrundet skøn, så legepladsen bliver tilgængelig. Skønnet ligger hos den enkelte legepladsansvarlige.

Arbejdet med DDA har affødt en række interessante diskussioner baseret på f.eks. erfaringer fra familier til børn med funktionsnedsættelser. I diskussionerne kommer legepladsen til at være den del af byens helhedsbillede, som den retmæssigt skal være: Der tales om afstand til toiletter og parkering, om behov for skygge, læ og siddepladser. Alligevel er mange legepladsansvarlige i Storbritannien i tvivl om, hvad der er et fornuftigt niveau for tilgængelighed.

KOMPAN Play Institutes seminarer, som forklarer mere om børnenes behov, ADA og designprincipper for tilgængelighed, har været velbesøgte, særligt af arkitekter og legepladsansvarlige.

Inklusion - at tage udgangspunkt i brugeren
Inklusion betyder i videste forstand, at vi alle bidrager og medinddrages på vores individuelle betingelser. Og at vi bliver set som det, vi kan yde - ikke alt det vi ikke kan yde. I WHOs internationale klassifikation af funktioner og funktionsnedsættelser, ICF (International Classification of Functioning and Disabilities), anbefales det at tage udgangspunkt i det folk kan bidrage med. Så frem for at tale om handicap, bør vi tale om mangel på det rette hjælpemiddel.

I Danmark har vi Dansk Standards eksempelsamling, Rekreative arealer for alle. Her er gennemgangen for legeredskabernes vedkommende ikke løsningsorienteret. Hældninger på og bredde af ramper og tilgangsveje forbliver et kardinalpunkt. Ramper er et hjælpemiddel, men ender ofte med at blive et mål. Det er givetvis ikke af ond vilje, men måske pga. en grundlæggende mangel på indsigt i, hvad børn kan lide, og hvad de behøver for deres udvikling. Der er ikke meget leg i ramper for børn med funktionsnedsættelser - og bestemt heller ikke for børn uden.

Selvfølgelig leger børn på ramperne. Børn leger overalt - for legen er i børnene, ikke i redskaberne. Men redskabernes fremmeste funktion er at signalere og opfordre til leg. Redskaber som reagerer på bevægelse har stærk appel til alle brugere (gynger og karruseller f.eks.). Og vi ved, at fysisk aktivitet er en savnet mangelvare for alle børn i dag.

Inklusion er variation
Rigtig mange kørestolsbrugere kan godt komme ud af stolen. For børnenes vedkommende er det direkte anbefalelsesværdigt, hvor det er muligt, fordi bevægelse fremmer selvværd og læring. Og alle børn har ret til at opleve glæden ved at kunne så meget som muligt selv. For børn som ikke kan klare sig uden stolen, er et af de væsentligste mål på den offentlige legeplads samværet med andre, det at kunne komme hen til aktiviteterne, og kunne bruge dem på egne betingelser. Ikke alle aktiviteter kan rumme en kørestol - ligesom ikke alle aktiviteter er egnede for børn med ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder). Varierede aktiviteter er et nøgleord for at tilgodese så mange brugere som muligt.

Legepladsen skal være for alle og være interessant for alle. Der er en del legepladser i verden som er tilgængelige uden at appellere til nogen. De tilbyder f.eks. perfekt tilgængelige ramper, som børnene kan køre eller løbe opad - for så bagefter at kunne køre eller løbe nedad igen. Legen kan stimuleres bedre. Lad os tage en dansk diskussion om, hvordan vi bedst muligt inkluderer børn med funktionsnedsættelser i legepladsens aktiviteter - og bevarer den som et sted, andre børn også gider hen. Og lad os gøre det for alle børnenes skyld.

Copyright: KOMPAN A/S




Legepladsen ved Magna Science Centre har fået en pris for sit tilgængelige design, fordi det inkluderer alle brugere og har stor variation i både fysiske, kognitive og sansestimulerende aktiviteter.