- Forside >
- Produkter og service >
- Service og sikkerhed >
- Materialespecifikationer >
- NATURE legeredskaber
Materialespecifikationer for NATURE
NATURE er legeredskaber af FSC-certificeret træ, som er fremstillet på baggrund af specifikke krav og standarder, hvilket betyder at de opfylder kravene til legepladser overalt i verden.
Nøglebegreber i NATURE:
• Varige materialer
• Karakteristisk funktionalitet
• Funktionel bearbejdning
• Robust konstruktion
• Begrænset vedligeholdelse
• Vejr- og hærværksbestandig
• Miljøvenlig
Materialevalg og produktionsteknologier
Valget af materialer til hver enkelt del i sortimentet er baseret på en række retningslinjer med hensyn til:
1. Mekaniske krav om styrke, elasticitet, slag- og slidstyrke.
2. Fysiske krav såsom vejrbestandighed (fugt, forrådnelse, ozon, ultraviolet stråling,
korrosion, temperatursvingninger) og nem reparation.
3. Miljøkrav, f.eks. muligheder for genbrug, dvs. dele som ikke indeholder farlige stoffer som UV-stabilisatorer på basis af tungmetaller og ingen PVC.
4. Visuelle krav som overfladestruktur, udformning, glans, mindst mulig falmning pga. sollys inden for rammerne af miljøkravene (3), ingen nævneværdige farveændringer som følge af slitage, hvilket medfører minimale krav til vedligeholdelse.
5. Optimalt afstemt efter brugerne med hensyn til overfladens modstandsdygtighed og struktur, varmeledning, afrundede hjørner etc.
Vigtigste dele og materialer:
FSC-certificeret træ
Miljøvenligt hårdttræ med certifikatet FSC/SKAL-COC-018437, som er fældet i kontrollerede skovbrugsområder. Træet har styrkesortering 1. Vi udvælger det efter kvalitet og sikkerhed med henblik på at bevare de naturlige egenskaber. Eksempelvis accepteres mindre knaster og revner pga. udtørring. Efter fældningen og maskinbearbejdningen af træet vedbliver træet med at reagere på vejrbetingede forhold. I tørre perioder eller på grund af stærkt sollys kan der forekomme krymperevner i træet, og træets farve ændres. Også dette accepteres som materialets naturlige egenskaber.
Under formgivningen af NATURE legeredskaber er der ved dimensioneringen af materialerne taget hensyn til brugernes alder. Vore krav til kvalitet og holdbarhed og hensynet til miljøet er i nøje overensstemmelse med de anvendte materialer og produktionsprocessen.
Træstolper og -bjælker
Alle trædele er af FSC-certificeret hårdttræ og i styrkesortering 1. Træstolper og -bjælker er blevet fræset eller høvlet, slebet og afrundet.
Maling
Skyggelister og tremmer er standard med blå maling på vandbasis.
Højtrykslaminat
En kombination af papir og en termisk hærdende melaminharpiks er under højt tryk blevet sammenpresset til selvbærende, vedligeholdelsesfri plader med en tykkelse på 10 mm. Laminatpladerne er UV-bestandige, slagfaste og virker brandhæmmende.
Stålrør og -dele
I legeredskaberne fra NATURE anvendes der dele af galvaniseret stål, rustfrit stål, messing og aluminium. Metalforbindelser er svejsede, boltede, limede eller sammenklemte.
Vi anvender stålrør med forskellig diameter og med en minimal vægtykkelse på 2,25 mm. Termisk galvaniseret i henhold til NEN standard 1275 med en minimal zinkbelægning på 42 µ og med pulvercoating. Denne dobbeltlakerede coating består af en epoxycoating på 60 µ, og et toplag af slagfast, giftfri, vejrbestandig polyestercoating med en tykkelse på 80 µ.
Montagemateriale
Skruer, bolte, møtrikker og ringe er galvaniserede og bliver efter montage afdækket med plast, eller forsynet med en Deltamagni coating. Denne coating består af en kombination af et uorganisk katodisk beskyttende underlag (Delta Tone), og med et afvisende toplag af organisk materiale (Delta Seal). Delta-magni coatingen er yderst slidstærk og mindre belastende for miljøet end alternative galvaniseringsmetoder. Denne behandling kan kun bruges på små metaldele. Til kritiske fastgøringer bruges der rustfrit stål. Alle sikkerhedskritiske skrueforbindelser låses. De steder, hvor skrueforbindelser ikke kan afdækkes, bruges der antityveri-torx anordninger, som kun kan løsnes ved hjælp af specialværktøj.
Til direkte samling af to rør er der blevet udviklet en speciel klemmekonstruktion. To metalplader påføres spænding i røret ved hjælp af antityveri-torx, så de to rør klemmes sammen. Placeringen af antityveri-torx’en sørger for, at forbindelsen ikke kan skrues løs.
Kæder
Finledede kæder af galvaniseret stål.
Lejer og hængselled
Lejer består af to lukkede, støvtætte, vedligeholdelsesfri kuglelejer af rustfrit stål, monteret i et lejehus af galvaniseret stål. Fastgøringer er dobbeltsikrede.
Kunststof
Kunststofelementer er valgt på basis af egnethed, styrke- og miljøegenskaber. Disse dele er mærket med standardforkortelse, som muliggør genanvendelse af materialet.
Gummifliser og fjedre
Består af vulkaniseret, UV-bestandig gummi med integreret brandhæmning og anti-forvitringsmiddel. Gummiflisen er forstærket med et indlæg af højtrykslaminatplade. Til fjederredskaber bruges der en såkaldt torsionsfjeder: et gummiaffjedret stålelement, som er
monteret i en holder. Bevægelsen i torsionsfjederen begrænses af omslutningen af fyldstave af gummi mellem stålkernen og holderen, således at der skabes en fjedrende rokkebevægelse.
Tove og net
Reb med en diameter på 16 mm, som består af fire bundter snoet polyamid med en kerne af galvaniseret ståltråd og polypropen. Bundterne er viklet omkring en central kernetråd af polypropen. Rebet har en brudstyrke på 18,88 kN og samles i knudepunkter ved hjælp af en trykforbindelse af aluminium.
Sikring
Alle bevægelige og roterende dele er forsynet med flere sikringsanordninger mod brud på vitale dele og/eller, at de løsner sig. Boltforbindelser er i sikkerhedskritiske tilfælde sikret og afdækket med kunststof efter montage. Boltforbindelser, som ikke kan afdækkes, monteres med antityveri-torx, så de kun kan løsnes ved hjælp af specialværktøj.


