KOMPAN

Faldunderlag til legeredskaber

At falde er en uundgåelig del af børns leg og det er ikke noget problem, når blot børnene ikke kommer til skade. Det er derfor vigtigt, at have et stødabsorberende underlag som passer til de enkelte legeredskabers højde og udformning.

Ifølge den europæiske standard for legepladsudstyr, EN1176, skal der være faldunderlag i det frie faldareal for alle legeredskaber. Faldunderlaget skal opfylde kravene i EN1177.


Når faldhøjden er under 60 cm stiller EN1176 ikke krav om faldunderlag. KOMPAN anbefaler dog, at der anvendes faldunderlag med stødabsorberende egenskaber under alle legeredskaber.

KOMPAN tilbyder gummifliser - et praktisk alternativ til sand
KOMPANs gummifliser beholder, i modsætning til sand, den stødabsorberende egenskab i alt slags vejr - selv i frostvejr.

Hvis du sammenligner med sand som faldunderlag, er fliserne også mere praktiske, idet du undgår at børnene slæber sand med ind under skoene, hvilket slider på indendørs gulve.

Gummifliser er desuden det optimale underlag når du ønsker, at skabe en tilgængelig legeplads, hvor f.eks. børn i kørestol også kan deltage i legen.

KOMPANs gummifliser tilbydes i forskellige farver og tykkelse , afhængig af faldhøjde og fås med indstøbte motiver, så du kan skabe et dekorativt underlag på legepladsen.

Ønsker du mere information omkring vore gummifliser, er du meget velkommen til at bestille en brochure eller kontakte vores kundeservice.


Gummifliser som faldunderlag